Integrativ traumeterapi

 

Nogle ting sætter sig dybere end tankerne kan nå…

Du har måske prøvet at tale om det. Analyseret det. Forstået det intellektuelt. Men det sidder stadig der. Som en uro i kroppen, en reaktion du ikke kan styre, et mønster der gentager sig, uanset hvor meget du prøver at gøre anderledes.

Det er ikke fordi du mangler indsigt. Det er fordi det, der holder dig fast, ikke primært lever i tankerne. Det lever i nervesystemet. I kroppen. I de dele af dig, der lærte at beskytte dig, og som stadig gør det, selv når du ikke længere har brug for beskyttelsen.

Det er præcis dér, vi begynder.

Hvad er Integrativ Traumeterapi?

I Integrativ Traumeterapi forenes psykoterapi, traumeterapi og kropsbaserede metoder i én sammenhængende proces.

Vi arbejder ikke kun med at forstå dine udfordringer. Vi arbejder med at forandre dem.

Samtalen skaber indsigt, men mange reaktioner er ikke kun mentale. De er lagret i nervesystemet og kroppen som automatiske mønstre, der fortsætter længe efter, at den oprindelige belastning er væk.

Derfor arbejder vi både med det, du kan sætte ord på, og det, der viser sig som følelser, kropslige reaktioner og fastlåste mønstre. Målet er ikke blot større forståelse, men at skabe en varig forandring i den måde, du oplever dig selv og dit liv på.

Jeg arbejder primært med to metoder:

Partswork (Kendt fra IFS — Internal Family Systems)
Vi alle bærer på forskellige indre dele. En del der er bange, en del der præsterer, en del der vil beskytte, en del der længes. I partswork lærer du at møde og forstå disse dele med nysgerrighed frem for at kæmpe imod dem. Når de indre dele føler sig set og hørt, slipper de deres greb, og der opstår ny ro og integration indefra.

Bilateral stimulation (Kendt som den aktive komponent i EMDR metoden)
En dokumenteret metode til traumeprocessering, hvor hjernen hjælpes til at bearbejde fastfrosne oplevelser og reaktioner, der sidder lagret i nervesystemet. Når hjernen begynder at processere det, der tidligere var for overvældende, løsner det sig. Ikke som en tanke, men som en kropslig lettelse.

Tilsammen skaber disse metoder adgang til det, der faktisk driver dine symptomer. Ikke kun overfladen.

Hvem kommer til mig?

Du behøver ikke have oplevet noget dramatisk for at have traumer. Traumer er ikke kun krig og katastrofer. Det er alt det, der var for meget, eller for lidt, til at nervesystemet kunne rumme det og komme videre af sig selv.

Mange der finder vej til mig kommer med:

  • Angst og indre uro der ikke forsvinder, selv når livet objektivt set “er godt”
  • Stress og udmattelse der ikke bedres med hvile
  • Følelsen af at være fastlåst, af at vide hvad man burde, men ikke kunne
  • Selvkritik og indre stemmer der er hårde og ubarmhjertige
  • Relationelle mønstre der gentager sig, uanset hvem de er sammen med
  • Sorg og tab der sidder fast og ikke vil bearbejdes
  • Lav selvfølelse og manglende fornemmelse for egne behov og grænser
  • Depression, tomhed og manglende livsglæde
  • Reaktioner og overreaktioner der virker uforklarlige
  • Traumatiske oplevelser fra barndom eller voksenliv, store eller små
  • Livskriser og eksistentielle spørgsmål om retning og mening

Hvad sker der i første session?

Første session er anderledes end en almindelig terapitime. Det er en grundig, undersøgende afklaringssession, som danner udgangspunktet for det, vi bygger videre på.

Vi starter med at kortlægge hvad du oplever og bærer på. Ikke kun symptomerne, men det bagvedliggende. Hvilke mønstre er i spil? Hvad beskytter hvad? Hvad er der brug for for at skabe egentlig bevægelse?

Ud fra det får du et klart billede af:

– Hvad der driver det, du oplever

– Hvilke mekanismer og overlevelsesstrategier der er i spil

– En indledende plan for et terapeutisk forløb der passer til netop dig

– Nye perspektiver på din situation og nye muligheder du måske ikke har set før.

Mange klienter forlader første session med en oplevelse af at blive set på en måde, de ikke har prøvet før. Ikke kun forstået intellektuelt, men mødt. Det er det, der gør det muligt at arbejde med det, der virkelig betyder noget. Den første session er en afklaringssession for om du ønsker at gå videre i et egentligt forløb. Længden af et forløb er meget individuelt. Kommer du med et enkeltstående hændelse, du ønsker bearbejdet, kan det ofte gøres på få sessioner. Kommer du med fastlåste mønstre og livstemaer er det ofte minimum 10 sessioner, der skal bruges til et afgrænset tema.

Introduktionstilbud:

Integrativ traumeterapi første session: 75 min. – kr. 400 (normalt kr. 1.500)

Om mig

Jeg er uddannet ID Psykoterapeut fra Vadumdal Instituttet, TOTUM kropsterapeut med Masterclass, Psykomotorisk stress og traumeterapeut (PMST) og traumeterapeut fra Skolen for Healingskunst. RAB-godkendt og medlem af Dansk Behandlerforbund.

Jeg arbejder ud fra en grundlæggende overbevisning: forandring sker ikke ved at forstå mere. Den sker når kroppen og nervesystemet begynder at føle sig trygge nok til at give slip på det, de har holdt fast i.

Jeg tilbyder også sessioner som videokonsultation.

Jesper Thrane

Jesper Thrane

Integrativ krops-, psyko- og traumeterapeut

Klinikken ligger centralt i København lige ved Søerne i klinikfællsesskabet LagoCPH: Nørre Søgade 27A, st. tv., 1370 København K.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på jesper@sayikropsterapi.dk eller 60607477.

Med venlig hilsen

Jesper

Jeg startede i terapi hos Jesper på et tidspunkt, hvor jeg følte mig fastlåst og modløs. Jeg trivedes ikke i livet og havde taget de indledende skridt til at ændre min situation, men jeg lykkedes ligesom ikke med at komme videre og skabe den egentlige forandring. Det var som om jeg ubevidst saboterede mig selv, når jeg forsøgte at bevæge mig mod noget nyt.

Hos Jesper oplevede jeg at blive omfavnet og vidnet i min modstand og frygt. Og guidet ind i dybere og mere kropsligt forankrede lag af, hvad der er på spil, når jeg bliver handlingslammet. Noget af det mest værdifulde har været at opdage, at jeg ikke behøver forstå det hele på et intellektuelt plan, men at jeg heler og opløser min modstand, alene når jeg være med den – være med smerten, det svære og det sorgfulde…

Med Jespers kombination af at være både samtale-, krops- og traumeterapeut er han utroligt bred og nuanceret i sin tilgang til terapi og forståelse af mennesker. Nogle af hans største styrker er et kompromisløst nærvær, en knivskarp indføling og en kæmpe kapacitet til at holde rummet vågent, udforskende og omsorgsfuldt. Det gør ham for mig til en helt enestående terapeut.

Jeg mærker i dag mere klarhed, styrke og nye, sunde bevægelser – både i mig selv og i mit liv. Terapien hos Jesper har været enormt betydningsfuld og gjort en ægte forskel for mig. Jeg er nu godt i gang med at skabe den forandring, som jeg har længtes efter, og for det er jeg utroligt taknemmelig.

- Fie Thulstrup

Jeg har gået i traumeterapi hos Jesper over de sidste måneder og jeg kan virkelig anbefale ham! Jeg har prøvet mange forskellige terapiformer for min angst, og det er første gang at jeg har oplevet en reel og mærkbar effekt – endda allerede fra første lange session. Jesper har en særlig evne til hurtigt at finde ind til kernen og målrette arbejdet mod de underliggende årsager, uden at det bliver for voldsomt for systemet. Hans tilgang føles både tryg, nærværende og holistisk, og jeg oplever at der bliver taget højde for både krop, tanker og følelser.

Kan virkelig anbefale Jesper, især hvis du kæmper med angst eller følger af traumer.

- Diana Kowalik

Som psykoterapeut har Jesper et nærvær og en indlevelse som gør, at jeg som klient føler mig mødt og set på på en måde, som jeg sjældent oplever. Det er meget vigtigt for mig at blive mødt på den måde jeg bliver, når jeg er i terapi hos Jesper. Jeg føler mig tryg, og det gør at jeg tør åbne op og komme endnu dybere i det videre arbejde med mig selv. Jesper får mine varmeste anbefalinger.

- Jóna Ólavsdóttir Fossá

Jesper kan noget helt særligt. Hans kombination af terapi og kropsbehandling, skaber en enkel åbning til nye lag i mig, som jeg har stor gavn af at komme i kontakt med.

Selvom jeg er ret erfaren udi terapi, og selv har arbejdet som coach og terapeut i +20 år, går jeg fra hver session med endnu en øjenåbnende og kropsforløsende ny erfaring, der udvider og beriger mit liv.

- Birgitte Haahr, Partner, konsulent og coach i WOHA

Lokation

SAY I Kropsterapi holder til i LagoCPH lige ved søerne i København. Du kan mod betaling parkere i området og Nørreport ligger 8 minutters gang fra klinikken.

Adresse: 
SAY I Kropsterapi
Nørre Søgade 27A, st. tv., 1370 København K.

Åbningstider:
Vi behandler både dag og aften på hverdage.

Weekender +200 kr. per time efter aftale.

Lidt om os

Klinikken huser flere behandlere, der alle tager udgangspunkt i det kropslige og terapeutiske med baggrunde i kropsterapi og psykoterapi. Vi er drevet af nysgerrighed og ønske om at gøre en forskel for vores klienter ved at skabe dybere kontakt mellem krop og sind. RAB-godkendt og medlem af Dansk Behandlerforbund.