Testimonials
Jeg startede i terapi hos Jesper på et tidspunkt, hvor jeg følte mig fastlåst og modløs. Jeg trivedes ikke i livet og havde taget de indledende skridt til at ændre min situation, men jeg lykkedes ligesom ikke med at komme videre og skabe den egentlige forandring. Det var som om jeg ubevidst saboterede mig selv, når jeg forsøgte at bevæge mig mod noget nyt.
Hos Jesper oplevede jeg at blive omfavnet og vidnet i min modstand og frygt. Og guidet ind i dybere og mere kropsligt forankrede lag af, hvad der er på spil, når jeg bliver handlingslammet. Noget af det mest værdifulde har været at opdage, at jeg ikke behøver forstå det hele på et intellektuelt plan, men at jeg heler og opløser min modstand, alene når jeg være med den – være med smerten, det svære og det sorgfulde…
Med Jespers kombination af at være både samtale-, krops- og traumeterapeut er han utroligt bred og nuanceret i sin tilgang til terapi og forståelse af mennesker. Nogle af hans største styrker er et kompromisløst nærvær, en knivskarp indføling og en kæmpe kapacitet til at holde rummet vågent, udforskende og omsorgsfuldt. Det gør ham for mig til en helt enestående terapeut.
Jeg mærker i dag mere klarhed, styrke og nye, sunde bevægelser – både i mig selv og i mit liv. Terapien hos Jesper har været enormt betydningsfuld og gjort en ægte forskel for mig. Jeg er nu godt i gang med at skabe den forandring, som jeg har længtes efter, og for det er jeg utroligt taknemmelig.
– Fie Thulstrup
Sædvanligvis når jeg har fysiske og/eller psykiske relationelle følelsesmæssige issues der skal løses, så kan det rumle nok så meget rundt i hovedet, men hvis det ikke løser sig selv, så sætter det sig fast i kroppen. Jeg bliver fastlåst og det ender før eller siden som konstant hovedpine og ubehag. I værste tilfælde som handlingslammelse.
Jeg har gået i traumeterapi hos Jesper over de sidste måneder og jeg kan virkelig anbefale ham! Jeg har prøvet mange forskellige terapiformer for min angst, og det er første gang at jeg har oplevet en reel og mærkbar effekt – endda allerede fra første lange session. Jesper har en særlig evne til hurtigt at finde ind til kernen og målrette arbejdet mod de underliggende årsager, uden at det bliver for voldsomt for systemet. Hans tilgang føles både tryg, nærværende og holistisk, og jeg oplever at der bliver taget højde for både krop, tanker og følelser.
Kan virkelig anbefale Jesper, især hvis du kæmper med angst eller følger af traumer.
Efter en prøvesession købte jeg 10 sessioner hos Jesper, da jeg med det samme mærkede at blive mødt lige der, hvor jeg var, og da Jespers mentale og fysiske metoder kombineret samt hver for sig havde stor effekt. Med Jespers rolige, forstående og trygge tilgang fik jeg adgang til de dybere lag af/i mig selv, som jeg ønskede at komme i kontakt med.
Jesper var altid interesseret i at afstemme og afprøve de tilgange og metoder, som virkede bedst, hvorfor jeg altid følte mig hørt og medbestemmende ift. forløbet.
Jeg kan varmt anbefale Jesper til andre, som ligesom jeg ønsker at forstå sig selv bedre, ændre ugunstige tanke-/handlemønstre og blive en mere autentisk udgave af sig selv.
It has been a great experience to work with Jesper, mainly using trauma therapy. I went to see Jesper to get help to understand certain emotional and physical reactions I could have in certain situations. I came home with a better understanding of myself and the systems I had created. I can recognize the patterns faster and act accordingly.
It’s a place where I felt safe, heard and we went through things I had never experienced before, which led to a sense of calmness and the feeling that a big burden was falling off my shoulders. It really changed the dynamic I have with certain people and I am very grateful for it.
Jeg var i juli 2024, efter længere tids research, så heldig at finde frem til Jesper – og endte med at være i forløb hos ham forholdsvis intensivt et lille års tid. Gennem de mange gange jeg har været hos Jesper, er jeg aldrig gået derfra uden nye erkendelser og en dybere forståelse og kontakt til mig selv.
Jesper har en helt særlig evne til at se bag ordene, alle narrativerne og møde det, kroppen bærer på. Jesper har sammenstykket sin egen behandlingsmetode, hvor han trækker på forskellige terapeutiske uddannelser og værktøjer. Det kombinerer han med sin menneskelige indsigt, indføling og evne til at skabe udvikling. En tilgang jeg ikke har mødt andre steder, og som gav mig en oplevelse af både dybde og lethed på samme tid. Jespers behandling og sparring gav plads til, at nye lag kunne vokse frem, nye indsigter og en følelse af at være rykket et skridt videre.
Hos Jesper er det kroppen, oplevelserne og samspillet herimellem, der bliver centrum – og netop det gør en forskel.
En stor og varm tak til dig, Jesper.
Det har været en rigtig god oplevelse og et meningsfuld forkøb, jeg har haft og stadig gerne vil fortsætte med. – Jeg har set og “fundet” mig selv på en ny måde. Og det har haft gjort mig godt. Jeg har været igennem et 10 gangs forløb, og vil stadig forsætte en gang imellem. Jesper kan varmt anbefaledes herfra.
Jesper kan noget helt særligt. Hans kombination af terapi og kropsbehandling, skaber en enkel åbning til nye lag i mig, som jeg har stor gavn af at komme i kontakt med.
Selvom jeg er ret erfaren udi terapi, og selv har arbejdet som coach og terapeut i +20 år, går jeg fra hver session med endnu en øjenåbnende og kropsforløsende ny erfaring, der udvider og beriger mit liv.
Jesper hjalp mig med bearbejdselse af traumer. Jeg følte mig tryg fra første gang. Jesper skaber et rum, hvor man kan være sårbar, og hvor alle reaktioner er tilladt.
Hidtil havde jeg kun arbejdet med samtaleterapi. Kropsterapi skabte sammenhæng mellem hjerne og krop. Det gav mig en holistisk forståelse af mig som menneske og en forståelse af de reaktionsmønstre, min opvækst har lært mig.
Jeg er meget taknemmelig for al Jespers hjælp. Han er en fantastisk terapeut, og jeg kan varmt anbefale ham til alle, der er klar til at få det bedre.
Jeg har været i et længere forløb med Totum kropsterapi hos Jesper.
Jeg er hver gang gået derfra, lettere i krop og sind.
Jesper er fantastisk til at støtte og guide undervejs i en behandling, uanset hvad der dukker op. Han har samtidig en høj grad af intuition og stor viden om kroppen, der tilsammen gør, at han er yderst kompetent som behandler.
Varmeste anbefalinger herfra!
Jeg har været til behandling hos Jesper 3 gange. Jesper er yderst professionel, man bliver set, hørt og passet på gennem hele sessionen.
Hver gang jeg går derfra – har jeg en ro og lettelse i hele mit system.
Jeg havde en fantastisk behandling hos Jesper. Jeg havde bækkensmerter 24/7 og havde prøvet stort set ALLE behandlingstyper. Efter én behandling hos Jesper var jeg for første gang i 4 år smertefri. Jesper er ikke alene en teknisk dygtig kropsterapeut, hans energi er også medvirkende til meget kraftig healing. TAK!
Traume-behandling af Mias oplevelse til Pearl Jam koncerten på Roskilde i 2000, hvor flere mennesker omkom:
Det har været lidt overvældende at få hovedet og kroppen rundt om det hele. Jeg var meget tung i hovedet en dag eller to efter behandlingen, men har ikke oplevet andre fysiske udsving. Jeg har haft det fint kropsligt. Følelsesmæssigt er det noget andet. Jeg oplevede allerede samme aften en åbning. Det føltes egentlig som en klippesten var blevet fjernet og jeg kunne pludselig huske og mærke mig selv igen fra dengang i 2000. Hvad jeg følte og tænkte, så det er lidt som om at jeg har fået en del af mig selv tilbage, som jeg har været væk fra i 19 år. Det usynlige tryk, som har siddet i mig (det må være chokket) er væk, og nu kan jeg mærke sorgen i stedet. Det pibler lidt ud engang imellem, men det er ikke overvældende. Det skal også lige siges at Pearl Jam, som var mit absolutte yndlingsband, da jeg var teenager, har jeg ikke lyttet til siden dengang. De første mange år efter ulykken fik jeg det skidt, når jeg prøvede. Det blev til at noget slukkede i mig, som en lyskontakt nogen slukkede for, når jeg tilfældigt hørte deres musik henover de sidste ti år. Jeg håbede i onsdags på, at jeg kunne få fjernet det tryk eller chok, som har siddet i mig, og så komme videre. Hvad jeg ikke regnede med var at få en del tilbage af mig selv (som jeg ikke rigtig vidste var væk) og jeg regnede bestemt ikke med at jeg nogensinde igen skulle få lysten tilbage til at lytte til Pearl Jam. Det er det mest overraskende, for jeg har ikke lyttet til andet siden onsdag. Det er meget helende, og det føles ikke som nogen lyskontakt bliver slukket for. Tværtimod kan jeg høre og mærke musikken igen, som jeg kunne før ulykken. Det er meget overvældende. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg mere skal sige, andet end det føles som om jeg har fundet og fået fred i sjælen ovenpå roskilde 2000. Endelig. Så der er ikke andet tilbage at sige end TAK. Tusind tak for hjælpen og indsatsen!! Det er virkelig kommet bag på mig hvordan jeg havde det inden onsdag, og hvordan jeg har haft det siden. Jeg er lidt målløs.
Working with dearmouring has brought dynamic indsigt and healing on a level that repeated counselling and psychotherapy has been unable to touch. Clearly seeing and expressing this deeply burried emotional history has brought such physical and emotional balance and a measureably improved vitality. I am so grateful.
Lokation
SAY I Kropsterapi holder til i LagoCPH lige ved søerne i København. Du kan mod betaling parkere i området og Nørreport ligger 8 minutters gang fra klinikken.
Adresse:
SAY I Kropsterapi
Nørre Søgade 27A, st. tv., 1370 København K.
Åbningstider:
Vi behandler både dag og aften på hverdage.
Weekender +200 kr. per time efter aftale.
Lidt om os
Klinikken huser flere behandlere, der alle tager udgangspunkt i det kropslige og terapeutiske med baggrunde i kropsterapi og psykoterapi. Vi er drevet af nysgerrighed og ønske om at gøre en forskel for vores klienter ved at skabe dybere kontakt mellem krop og sind. RAB-godkendt og medlem af Dansk Behandlerforbund.