Parterapi
Hvilken rolle spiller kroppen og det ubevidste i parforholdet?
Fra vi skabes og fødes er vores primære sprog og kommunikation nonverbal. Og her spiller vores sansesystem en væsentlig rolle. Børn er mestre i at fornemme og mærke alt det der foregår “i mellem linjerne”… I skolen og opvæksten, i vores samfund, bliver den bevidste del og hovedet ofte vægtet mere end krop og sanser. Vi skaber ofte en identitet ud fra denne læring, og derfor lærer vi at navigere i livet ud fra den læring og tillægger kroppen og det ubevidste en mindre betydning. Men faktisk er det sådan, at kroppen og det ubevidste spiller en meget større rolle i vores liv end de fleste går og tror. Det ubevidste styrer faktisk størstedelen af vores liv. Derfor kan det være en rigtig givtigt at lære at lytte og forstå os selv i dette område.
Den stemning vi er opvokset i, og det vores nervesystem har oplevet i vores barndom, danner grundlag for hvordan vi navigerer og oplever det vi møder på vores vej gennem livet. Så hvis vi vil forstå de problematikker vi støder ind i som par og i livet generelt, så er det en god ide at lære at forstå årsagen. Kroppen og nervesystemet har lagret alt i den implicitte hukommelse i hjernen, der lagrer det oplevede som fragtmenter af indtryk gennem vores sanser. Det kan være oplevede sensoriske indtryk, lyde, lugte, billeder og smag, der er associeret til toneangivne oplevelser i livet. Hvis de indtryk har været oplevet som overvældende for det nervesystem, der skulle rumme dem, vil psyken fragmentere de overvældende indtryk ud og indkapsle dem i et såkaldt traume. For at holde det på plads, skabes der et selvbeskyttende system rundt om traumet, som en hjælp til ikke at blive overvældet af de udskilte indtryk. En måde at se det selvbeskyttende system, kan være gennem en betragtning af de forsvarstrategier vi gør brug af, for ikke at mærke os selv – både i forhold til os selv, men også i relation til andre. Nærmest alle konflikter og problematikker i et parforhold er bygget over samme skabelon – nemlig den dynamik der opstår imellem vores forsvarsstrategier.
Det sår og den smerte, der opstod da vi gav slip på dele af os selv for at tilpasse os vores omsorgspersoner, for at få den livsnødvendige kærlighed og omsorg vi som børn har brug for – den gør vi, nu som voksne, ubevidst alt for at skærme os imod – og det er denne ubevidste “skærmen” som skaber konflikt. Dette foregår lige så vel i det nonverbale felt som i det verbale og derfor ofte også i det sexuelle rum. Så hvis vi vil forstå og hele vores konflikter og problematikker i parforholdet, så har vi brug for at dykke ned i og forstå kroppen og det ubevidstes måde at kommunikere.
Som par-terapeut hjælper jeg par med at få en større bevidsthed omkring den dynamik og det mønster der spiller sig ud, når de ender i konflikt eller ender det sted hvor det bliver svært at mødes og skabe forbindelse mellem hinanden. Herefter hjælper jeg dem med at skabe forbindelse i de områder hvor det er svært at mødes og nærme sig hinanden. Jeg hjælper dem med hele de sårbare dele, så forsvarsstrategierne bliver blødere, og parterne bliver mere tydelige og forstående og mindre kritiske overfor hinanden. Så hvis i som par er interesseret i at kigge dybere i jer selv og blive mere kropsbevidste og selvbevidste i forhold til jeres mønstre og dynamikker og gerne vil mødes på et dybere niveau og skabe dybere forbindelse imellem jer, så kontakt mig eller book en tid hos mig.
Der er næsten altid brug for flere sessioner og derfor sælger jeg forløb på 10 sessioner – en session varer ca 1,5 time.
Stine Kofod
Psykomotorisk kropsterapeut, parterapeut & coach
Jeg har oplevet mange coaches, terapeuter gennem +20 års Enneagramtræning/undervisning, men Stine ramte mig fra første seance. Hun er knivskarp til at zoome ind på essensen af problematikkerne, hun husker som en elefant (eller er vanvittig godt forberedt), hun anerkender os begge løbende, og er også fair i fordelingen af emotionelle “tæsk” – hun hører det man siger, men hører også det man ikke siger. Vi har værdsat hver eneste seance, selvom jeg jo havde håbet man gik grinende og kyssende ud af hver seance! Hvis man ønsker et feel-good forløb, så tænker jeg ikke Vikkelsøe-teknikken er metodevalget, men effekten har været ganske enestående. Har desuden værdsat, at Stine kender lidt til Enneagrammet, da det har kunnet uddybe nogle ting for Christina og jeg. Har allerede anbefalet Stine til flere, og tænker jeg bliver ved. Håber dog stadig at få lov at gå smilende, grinende og kyssende fra en af vores sidste seancer. TAK for dig
Godt og trygt miljø hos Stine hvor hun evner at favne begge og ikke ‘smide den ene under bussen’. Hun har en ekstrem hukommelse og evner til hver gang at tage bitte små detaljer med ind i samtalen. Detalje graden er virkelig høj og hun får i løbet af få gange et utroligt præcist billede af virkelighed i forholdet og dets dynamikker og hierarkier. Endvidere en meget præcis diagnosticering af såret. Stine tager ikke parti for den ene part og er igennem forløbet lige ‘hård’ og retfærdig. Vi skal have hjælp til de svære samtaler, hvilket vi er igang med at lære hvordan vi skal gribe an. I vores ‘hektiske’ liv – kunne jeg godt have ønsket mig at denne øvelse var kommet tidligere i forløbet men jeg er sikker på Stine har haft en mening men denne hastighed. Jeg ville ønske at alle par gav sig selv og deres parforhold sådan et forløb
OBS:
Booking af tider er først gældende, når du modtager en bekræftelse fra mit bookingsystem. Hold evt. øje med dit spamfilter eller kontakt mig ved manglende bookingbekræftelse.
Klinikken ligger centralt i København lige ved Søerne i klinikfællsesskabet LagoCPH: Nørre Søgade 27A, st. tv., 1370 København K.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på stine@sayikropsterapi.dk eller 29 65 00 97.
Normalpriser:
Længde – 90 minutter
Pris: kr. 1.500
Forløb: Du kan opnå rabat ved køb af kropsterapiforløb mod forudbetaling:
- Pris forløb á 10 sessioner: kr. 13.500 – lang – (10% rabat)
Forløbet skal være gennemført indenfor 12 måneder og der gives ikke penge retur for ubrugte sessioner.
Lokation
SAY I Kropsterapi holder til i LagoCPH lige ved søerne i København. Du kan mod betaling parkere i området og Nørreport ligger 8 minutters gang fra klinikken.
Adresse:
SAY I Kropsterapi
Nørre Søgade 27A, st. tv., 1370 København K.
Åbningstider:
Vi behandler både dag og aften på hverdage.
Weekender +200 kr. per time efter aftale.
Lidt om os
Klinikken huser flere behandlere, der alle tager udgangspunkt i det kropslige og terapeutiske med baggrunde i kropsterapi og psykoterapi. Vi er drevet af nysgerrighed og ønske om at gøre en forskel for vores klienter ved at skabe dybere kontakt mellem krop og sind. RAB-godkendt og medlem af Dansk Behandlerforbund.